JM 2014

Ved de Jyske Mesterskaber weekenden 25.-26. januar 2014 var Jyden repræsenteret af tre boksere. Sune Krogh i Weltervægt, Søren Rasmussen i Mellemvægt og Martin Grøn i Supersværvægt. Alle tre boksere leverede en super indsats!

Sune Krogh vandt i sin indledende kamp over Mads Dalsgaard på TKO i 3. omgang, herefter var han klar til semifinale, hvor han vandt en sikker pointsejr over Patrick Holm. Sune var nu klar til finalen, som han efter en flot taktisk kamp vandt 3-0 over Rene Davidsen. Nu havde jyden efter mange års tørke igen en jysk mester i Sune Krogh.

Søren Rasmussen mødte i indledende kamp Philip Holtzhausen, hvor han vandt klart 3-0, imidlertid brød hans rygskade op i denne kamp, så semifinalen blev svær. Her kunne han ikke pga. smerter i ryggen ikke slå med højre hånd, og derfor tabte han til Sandie Jylarazija. Havde Sørens ryg været i orden, tror vi, han gået hele vejen.

Martin Grøn var oversidder og kom direkte i semifinale, hvor han mødte den jyske og danske mester, Niels Holtstein. Martin boksede en fantastisk kamp, men måtte se sig slået på point. Havde Martin lagt større pres allerede fra første omgang, tror vi, han havde vundet. Alt i alt et godt mesterskab for klubben.