Hancock Box Cup 2015

Weekendens Hancock Boxcup i Skive blev en succesrig oplevelse for bokseklubben AK Jyden fra Aalborg.

To af klubbens boksere kunne således rejse hjem med sejre i bagagen.

Lørdag løb Tor Petersen med sejren i letsværvægt, da han med dommerstemmerne 3-0 besejrede norske Stian Fløystad, og søndag fulgte Sune Krogh så op i weltervægt med en sejr med samme cifre over norske Jamshid Nazari.

- Det er et virkelig godt resultat for os som klub, og det viser noget om, at vi er inde i en god udvikling. Især er jeg imponeret af Sune, der lå stille i store dele af sidste sæson, men allerede har fået banket meget rust af, siger formand i AK Jyden Kim Dahl.

Oven i hatten blev Sune Krogh kåret til stævnets bedste bokser - pund for pund.

I supersværvægt måtte Aalborg-klubben dog nøjes med sølv, da Anders Havelaar tabte på teknisk knock-out til Kristian Feddersen fra Esbjerg Bokseklub