Hancock Box Cup 2013

Jydenboksere vandt guld og pokal i Skive.

For 4. år i træk var det en Jydenbokser, der fik pokalen ”Bedste bokser ved Hancock Box Cup”.

Sune Krogh boksede nok en af sine hårdeste kampe til dato. I let-weltervægt mødte Sune Krogh, Emil  Petersson, Malmø BC som viste sig, at være en rigtig god bokser, en hårdtslående højrefodsbokser. Sune har også en god slagkraft i handskerne, men det var Sunes bedre teknik der gjorde, at han vandt kampen 2 – 1.

Hvert år bliver der uddelt pokaler bl.a. pokalen til bedste bokser. Pokalen blev tildelt Sune Krogh (ud af 200 deltagere), og det var 4. år i træk, en Jyden-bokser kommer hjem til Aalborg med pokalen.

Klubben deltog også med U17 bokseren i letmellemvægt, Sebastian Pedersen som vandt 2 – 1 over Christian Christiansen, Kongenshus BK.

Den sidste bokser AK Jyden havde i ringen, var Søren Rasmussen i mellemvægt. Søren mødte Semsen Luckin, Esbjerg BBK. Esbjerg-bokseren var en rigtig hårdtslående fighter, men her var det også jyden-teknikken, der var afgørende. Søren havde sin modstander til tælling i 2. omgang og vandt kampen 3 – 0.

Sebastian Søgaard Pedersen vandt guld ved Hancock Box Cup i U17 letmellemvægt.

Efter en flot kamp i højt tempo vandt han med dommerstemmerne 2 - 1 over Christian Christiansen fra Kongenshus - meget misvisende da Sebastian vandt alle 3 omgange meget overbevisende.


 

Sune Krogh vandt guld ved Hankock Box Cup i en flot teknisk kamp. Vandt med dommerstemmerne 2 - 1 over en stærk svensker.

Søren Rasmussen vandt guld ved Hankock Box Cup i en rigtig hård herrefight! Søren vinder med dommerstemmerne 3 - 0 over en "russer" fra EBBK Esbjerg.

En rigtig god weekend for Jyden-bokserne. Stort tillykke!